Symbol	Dy
Atomnummer	66
Gruppe	-
Periode	6
Blok	f
Klassifikation	Lanthanider

Udseende	Silvery white
Farve	Sølv

Antal protoner	66 p+
Antal neutroner	97 n0
Antal elektroner	66 e-

Fra Wikipedia, den gratis encyklopædiDysprosium (af græsk; δυσπροσιτος [dysprositos] = "svært at skaffe") er det 66. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Dy: Under normale temperatur- og trykforhold fremtræder dette lanthanid som et sølvskinnende metal. Dysprosium er forholdsvis modstandsdygtig overfor iltning ("rust") i atmosfærisk luft, men opløses let i såval fortyndede som koncentrerede uorganiske syrer under dannelse af gasformig brint. Dets egenskaber påvirkes i øvrigt stærkt af tilstedeværelsen af selv små mængder urenheder. Metallet er tilstrækkelig blødt til at man kan dele det med en boltsaks, men for hårdt til at deles med en kniv. Det kan forarbejdes og formgives uden at danne gnister, hvis man undgår overophedning. Dysprosium optræder i to allotropiske former: Under 1384 °C antager det den hexagonale α-form, mens det over denne temperatur danner β-formen med kubisk rumcentreret krystalstruktur.

Fase ved STP	Fast
Massefylde	8.54 g/cm3
Atommasse	162.5 u

Smeltepunkt	1680 K 1406.85 °C 2564.33 °F
Kogepunkt	2840 K 2566.85 °C 4652.33 °F
Fordampningsvarme	230 kJ/mol

Elektronegativitet (Pauling Scale)	1.22
Elektronaffinitet	33.96 kJ/mol
Oxidationstrin	0, +1, +2, +3, +4 (a weakly basic oxide)
Ioniseringsenergier	573 kJ/mol 1130 kJ/mol 2200 kJ/mol 3990 kJ/mol

Elektronkonfiguration Kortfattet konfiguration	[Xe] 4f10 6s2
Elektronkonfiguration Fuld konfiguration	1s2 2s2 2p6 3s2 3p6 3d10 4s2 4p6 4d10 4f10 5s2 5p6 6s2
Elektronkonfigurationsdiagram	1s2 2s2 2p6 3s2 3p6 3d10 4s2 4p6 4d10 4f10 5s2 5p6 6s2
Elektroner pr. Skal	2, 8, 18, 28, 8, 2
Valenselektroner	2
Valency-elektroner	3
Bohrs atommodel	Figur: Skaldiagram af Dysprosium (Dy) atom.
Orbital diagram 1s 2s 2p 3s 3p 3d 4s 4p 4d 4f 5s 5p 6s

Opdaget	Lecoq de Boisbaudran (1886)
Første isolation	Georges Urbain (1906)
Navngivet af	Lecoq de Boisbaudran (1886)
Opdagelse af dysprosium In 1878, erbium ores were found to contain the oxides of holmium and thulium. French chemist Paul Émile Lecoq de Boisbaudran, while working with holmium oxide, separated dysprosium oxide from it in Paris in 1886. His procedure for isolating the dysprosium involved dissolving dysprosium oxide in acid, then adding ammonia to precipitate the hydroxide. He was only able to isolate dysprosium from its oxide after more than 30 attempts at his procedure. On succeeding, he named the element dysprosium from the Greek dysprositos (δυσπρόσιτος), meaning "hard to get". The element was not isolated in relatively pure form until after the development of ion exchange techniques by Frank Spedding at Iowa State University in the early 1950s.

CAS Number	7429-91-6
ChemSpider ID	22355
EC number	231-073-9
PubChem CID Number	23912