Symbol	Gd
Atomnummer	64
Gruppe	-
Periode	6
Blok	f
Klassifikation	Lanthanider

Udseende	Silvery white
Farve	Sølv

Antal protoner	64 p+
Antal neutroner	93 n0
Antal elektroner	64 e-

Fra Wikipedia, den gratis encyklopædiGadolinium (opkaldt efter Johan Gadolin) er det 64. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Gd: Under normale tryk- og temperaturforhold optræder dette lanthanid som et skinnende hvidt metal. Gadolinium er et sølv-hvidt smedeligt og strækbart metal i gruppen af sjældne jordarter. Det krystalliserer i en hexagonal, tætpakket alfaform ved stuetemperatur, og omdannes til sin betaform når det opvarmes til 1508 K. Betaformens krystalstruktur er f-centreret kubisk. I modsætning til andre sjældne jordarter er gadolinium relativt stabil i tør luft, men det bliver hurtigt mat i fugtig luft, hvor der dannes et løstsiddende oxid som falder af, hvorved mere overflade eksponeres. Gadolinium reagerer langsomt med vand og er opløseligt i fortyndet syre. Gadolinium bliver superledende under en kritisk temperatur på 1,083 K. Det er kraftigt magnetisk ved stuetemperatur og har ferromagnetiske egenskaber ved lavere temperaturer.

Fase ved STP	Fast
Massefylde	7.9 g/cm3
Atommasse	157.253 u

Smeltepunkt	1585 K 1311.85 °C 2393.33 °F
Kogepunkt	3273 K 2999.85 °C 5431.73 °F
Fordampningsvarme	311.71 kJ/mol

Elektronegativitet (Pauling Scale)	1.2
Elektronaffinitet	13.22 kJ/mol
Oxidationstrin	0, +1, +2, +3 (a mildly basic oxide)
Ioniseringsenergier	593.4 kJ/mol 1170 kJ/mol 1990 kJ/mol 4250 kJ/mol

Elektronkonfiguration Kortfattet konfiguration	[Xe] 4f7 5d1 6s2
Elektronkonfiguration Fuld konfiguration	1s2 2s2 2p6 3s2 3p6 3d10 4s2 4p6 4d10 4f7 5s2 5p6 5d1 6s2
Elektronkonfigurationsdiagram	1s2 2s2 2p6 3s2 3p6 3d10 4s2 4p6 4d10 4f7 5s2 5p6 5d1 6s2
Elektroner pr. Skal	2, 8, 18, 25, 9, 2
Valenselektroner	2
Valency-elektroner	3
Bohrs atommodel	Figur: Skaldiagram af Gadolinium (Gd) atom.
Orbital diagram 1s 2s 2p 3s 3p 3d 4s 4p 4d 4f 5s 5p 5d 6s

Opdaget	Jean Charles Galissard de Marignac (1880)
Første isolation	Lecoq de Boisbaudran (1886)
Opdagelse af gadolinium Gadolinium is named after the mineral gadolinite, in turn named after Finnish chemist and geologist Johan Gadolin. In 1880, the Swiss chemist Jean Charles Galissard de Marignac observed the spectroscopic lines from gadolinium in samples of gadolinite (which actually contains relatively little gadolinium, but enough to show a spectrum) and in the separate mineral cerite. The latter mineral proved to contain far more of the element with the new spectral line. De Marignac eventually separated a mineral oxide from cerite, which he realized was the oxide of this new element. He named the oxide "gadolinia". Because he realized that "gadolinia" was the oxide of a new element, he is credited with the discovery of gadolinium. The French chemist Paul-Émile Lecoq de Boisbaudran carried out the separation of gadolinium metal from gadolinia in 1886.

CAS Number	7440-54-2
ChemSpider ID	22418
EC number	231-162-2
PubChem CID Number	23982